Programmet opdateres løbende…

 

Lørdag den 15. september

Kl. 10:00 Stande og boder åbner for salg.

Kl. 10:00 – 10:30 Tambourorkestret spiller op – og slutter foran Frugtscenen.

Kl. 10:30 Claus Meyer, formand for Foreningen Sydhavsøernes Frugtfestival, åbner festivalen.

Kl. 10:45 – 11:00 – Madam Mangor, skuespiller Ellen Dahl Bang, underholder med kneb, tricks og anekdoter fra 1800-tallets frugtkøkken, hvor intet gik til spilde, og madspild var et ukendt fænomen.

Kl. 11.15 – 11.30 Principperne for Sydhavsøernes Frugtbattle 2018 præsenteres på scenen.

Kl. 11.30 – 12.00 Første heat i Frugtbattlen – 2 lokale bagermestre dyster på bedste pæretærte og hvem, der bedst klarer den hemmelige bageudfordring, som går på fingerfærdighed på tid, efterfulgt af skarpe spørgsmål om viden og frugt, frugtavl, og hvad og hvordan frugt har været og kan anvendes i kager.

Kl. 13.00 – 13.30 Andet heat i Frugtbattlen – 3 lokale slagtermestre dyster på bedste æblegrillpølse, og hvem der hurtigst klarer den hemmelige kødudfordring. Udfordringen er en konkurrence på fingerfærdighed på tid indenfor slagterfaget, efterfulgt at skarpe spørgsmål om frugtavl og kødproduktion på Sydhavsøerne og på viden om slagtervarer.

Kl. 14.00 – 14.30 Tredje heat – 3 lokale frugtavlere dyster om hvem, der har de lækreste pærer, samt om frugtviden og fingerfærdighed på tid.

kl. 17. Boderne lukker.

 

Søndag den 16. september

Store bagedag. Hvad passer bedre sammen end kage og frugt?

Kl. 11.00 Åbning ved Madhistoriker Bettina Buhl fra Det Grønne Museum og Madens Hus i Auning. Bettina fortæller om frugtavlen på Sydhavsøerne, og runder af med at præsentere Madam Mangor og hendes tid. Madam Mangor – alias Skuespiller Ellen Dahl Bang – tager over og fortæller en underholdende anekdote om frugt og andet godt fra hendes tid.

Kl. 12.00 Sådan laver du en kanelsnurre og en vellykket pæresnitte – Meyers Bagerier tager dig ved hånden og lærer dig tricks til, hvordan du får succes med bagning.  Få opskriften på en sikker kagesucces – pæresnitter, og lær hvordan du laver dem.

Kl. 13.00 To af Konditorskolens dygtigste elever viser karamel- og sukkerkunst på højt niveau. Se årets sukker-frugttræ blive til og få ideer til, hvordan du kan lave imponerende kagepynt til din frugtkage på hjemmefronten.

Kl. 15.00 kåring af vinderen af fotokonkurrencen og vinderen af Publikums favoritmost 2018.

Kl. 15. 50 Vinderen af postkortkonkurrencen 2018 trækkes.

Kl. 16.  Boderne lukker.