Årets marmelade med dansk frugt

Har du Danmarks bedste marmelade med dansk frugt?

Sydhavsøernes Frugtfestival i Sakskøbing
lørdag den 18. og søndag den 19. september 2021

Hvem?

Vi vil gerne have dig og dit gode produkt med; du skal blot medbringe din egen marmelade fremstillet på dansk frugt.

Hvad?

Aflever to 2 kg marmelade tydeligt mærket “marmeladekonkurrencen”. Skriv også, hvilken dansk frugt du har brugt i marmeladen, dit navn og telefonnummer. Vær opmærksom på, at emballage og fortælling indgår i dommernes bedømmelse.

Hvor?

Marmeladen skal afleveres i frugtfestivalens info-stand i den tidligere ”Thaaning Steffensens Boghandel”, Søndergade 1.

Hvornår?

Aflever marmeladen fredag den 17. september 2021 inden kl. 18.00.

To vindere

Publikumsprisen går til den marmelade, som gæster ved frugtfestivalen bedst kan lide. Stemmesedler og smagsprøver er i ”Mostbaren” – telt nr. 2 på Torvet.

Fagdommerprisen går til den marmelade, som dommerpanelet kårer som vinder ud fra følgende fire kriterier:

  1. Smag (tæller x4)
  2. Innovation
  3. Præsentation, fortælling, emballage mv.
  4. Lokale råvarer

Hvornår kåres vinderne ?

Vinderne kåres på Frugtscenen søndag den 19. september kl. 14. Navnene bliver desuden offentliggjort i pressen, på festivalens hjemmeside og sociale medier.

Hvad får vinderne?

Vinderne bliver inviteret til at præsentere deres produkter ved et særarrangement for Danske Madpublicister.

Hvem har vundet før?

I 2019 gik publikumsprisen til Joan Thorlin fra Thorlins Spisested, mens fagdommerprisen gik til
Birte Pawlik fra Postholderens Sted.