Fødevareminister Henrik Høegh og Claus Meyer , lørdag kl. 11.30. på torvet i Sakskøbing
Festlig åbningstale med ministeren og Claus Meyer stående på en storkasse til høst af frugt.
Ministeren er selv aktiv kirsebæravler og bosat på Lolland, så mon ikke han med afsæt i disse realiteter kan levere en beleven og interessant åbningstale Efterfølgende vil Claus Meyer, i egenskab af formand for foreningen Sydhavsøernes Frugtfestival, afslutte åbningen.
Der er tilmeldt næste 50 udstillere til Frugtfestivalen, alle på en eller anden måde relateret til frugtavl - frugtprodukter. Der er endda besøg fra det høje nord, Finland, hvor den professionelle bærsamler Kaskein Marja Oy, sælger bær under hele festivalen.
Se udstillerlisten her: Udstillerliste
DM i kampspisning af frugt. Lørdag, kl. 13.30
Det bliver saftigt, kraftigt og højlydt! Kendisser, frugtavlere, sundhedsprofeter mv. mødes på torvet for at dyste om, hvem der kan spise mest frisk frugt på tid.
Se mere under menupunktet – Kamspisning – her kan du bl.a. læse hvorfor Lars Hjortshøj er pæreformet ….
Se mere her: Regler for Kampspisning
Rejsen går til Helsinki med Finnair. Høst på egen hånd af de mange herligheder som Finlands hovedstad i de Tusind Søers Land byder på.
I år holder Frugtfestivalen åbent lørdag aften, hvor du i bogstaveligste forstand kan få en kan få en bid af Sydhavsøerens forrådskammer:
Fejø Ø-Kaffe-Kontakt Café,
Restaurant Den fuldkomne Fisker,
Hotel Sakskøbings traditionsrige Frugtavlermenu,
Sydhavsøernes Vinbar med vaskægte Pizzaiolo.
Se mere her: Fejø Ø-kaffe - Den fuldkomne Fisker - Hotel Sakskøbing - Sydhavsøernes Vinbar
Dertil som noget helt særligt i år, Finske Spisefortællinger, en uforglemmelig spiseoplevelse, der byder på friske finsk bær og Ungarsk Uldsvin i skøn forening med den finske mytologi Kalevalla
Danske Frugtavlere i Sakskøbing holder åbent hus lørdag d. 18. sept. på frugtpakkeriet og æblemosteriet, (Elvej 15 - lige bag stationen).
Der er særlige rundvisninger kl. 11.-, 12.-, og 13.00
Her kan du opleve frugtavleren komme kørende til lageret med nyplukket frugt. Følg med i hvordan frugten kvalitetsvurderes, og sendes videre til sortering og pakning eller måske ruller den direkte videre ind i mosteriet og bliver til den skønneste æblemost. Og der er rigeligt med smagsprøver og mulighed for at købe med hjem!Danske Frugtavlere har også en stand på torvet, hvor man kan spørge om og smage på alt og tilmed møde et par vaskeægte frugtdoktorer: Hortonom Birgitte Pedersen og hortonom samt haveskribent for Berlingske Tidende, Maren Korsgaard. De er trukket i de hvide kitler og byder dig velkommen. Du kan medbringe dine sygdomsangrebne frugter fra haven eller få sortsbestemt det gamle æbletræ...
Lørdag kan du køre fra torvet til Frugtlageret t/r. Hestevognen bliver trukket af Shire-heste, som er verdens største hesterace. Kom og klap dem og få en køretur.
Sydhavsøerens kogeØ er igen i 2010 stedet, hvor du kan møde et væld af interessante kendis-kokke og -kogekoner: Mød op og smag dig gennem Sydhavsøernes mange delikate frugter og råvarer, og få masser af inspiration til de hjemlige gryder.
Her optræder kokke som Sundhedsrealist Christian bitz, Claus Meyer og mange flere Se mere her: Sydhavsørens KogeØ
Børn fra lokale skoler og SFOer har været på ekskursion til en lokal frugtplantage, hvor de har lært om frugtavl og plukket frugt. I samarbejde med kokkeelev René Pedersen - kendt fra Helvedes Køkken på TV2 - har børnene i skolekøkkenet kokkereret og lært at lave de skønneste frugtretter. Kom og smag dem - og hør hvad børnene kan lære dig om frisk frugt!
I forbindelse Frugtfestivalen omdanner teamet bag det gode skib Vejrø 1 til frugt-skude og indbyder til frugtcruises. Hør eventyr fra den øde ø længst ude i Smålandshavet og smag øens økologiske ø-produkter. Se fjorden fra vandsiden med dens efterårsklædte fjordenge, marker og løvskove samt billedskønne Oreby Mølle og Slot.
Der er afgang fra Sakskøbing Havn lørdag kl. 11.00, 13.00 og 15.00. Søndag er der afgang kl. 12.00 samt 14.00. Cruiset varer cirka 1 time og 30 minutter, og der returneres til samme sted i havnen.
Prisen for frugtcruise er 185 pr. person. Idet der kun er plads til 12 gæster ombord, er det en god ide at forudbestille billetter.
Børne kunstworkshop rundt om frugten Tegn, mal, lav collager og tryk med frugt. De professionelle billedkunstnere Maiken Monnerup og Kis Nellemann hjælper dig igang. Foregår på torvet.
Lørdag Kl. 10.00 - 12.00 og kl. 13.00 - 16.00
Søndag Kl. 10.00 - 12.00 og kl. 13.00 - 16.00
Du kan få dine arbejder med hjem f. eks. som billeder, postkort eller laminerede dækkeservietter. Du kan også lave opstillinger eller… kaste dig ud i æbleklaskbilleder.
Skyd til måls på den store måltavle hos GF Forsikring
Fang et æble i baljen eller smæk en blomme på katapultbanen hos spejderne
Besøg Go-cartbanen hos Frucht und Erlebniss Garten Schleswig Holstein.
Frugtfidusens frugtløb for børn. For børn ca 6-11 år. Arrangør: SuperBrugsen i Sakskøbing og FDB Kom og mød Frugtfidusen og vær med i Frugtløbet. Frugtløbet starter ved FDBs telt ved Super Brugsen, hvor du får et lille skattekort, som hjælper dig til at finde frugt på festivalen. Der er også nogle små opgaver, du skal løse undervejs. Når du har gennemført løbet, kan du lave frugten om til skønne snacks i teltet. Se mere her: Historiefortælling om frugt og frugtens lige, ved prof. skuespiller Ellen Dahl Bang. Kom og hør historier, som lader din fantasi digte med…
Få en på madkassen! Deltage i en lille frugtstafet hos Nordea og få en dejlig madkasse fyldt med frugt med hjem.