Frugtfestival 2010 den 18. og 19. september
Frugtfestival 2011 den 17. og 18. september

header

Mission

PDF
Udskriv
Email
Skrevet af Kurt
Tirsdag, 02 September 2008 13:01
Mission

Formålet med Sydhavsøernes Frugtfestival er at styrke borgernes indlevelse i frugtavlen og at tydeliggøre herlighedsværdierne i Sydhavsøernes frugtlandskab. Initiativet skal styrke forbruget af frugt og frugtprodukter lokalt, men også lede frem imod en frugtproduktion og frugtforædling, der med sin tiltagende mangfoldighed og sine egnskarakter vil lyse op i en stadig mere globaliseret verden. Målet er at flytte mere lokal frugt ind i menneskers hverdag og at skabe en frugtkultur på Sydhavsøerne, som har mere karakter, ekstra kant og en stærkere sammenhængskraft.

Frugtfestivalen skal være en årlig tilbagevende fejring af frugtavlen på Lolland, Falster, Fejø og Lilleø. Festivalen henvender sig til enhver, der privat eller professionelt interesserer sig for kulturen omkring dyrkning, forædling og nydelse af frugt. Festivalen har som en særlig ambition at blive et udsøgt udflugtsmål for børn og deres nærmeste og et slaraffenland for "foodies" på jagt efter uforudsigelige oplevelser i kerne- og stenfrugtens verden.

Senest opdateret ( Fredag, 09 April 2010 15:09 )